120 hørte lidt af en vandre-historie
120 medlemmer af Ældre Sagens lokalafdeling i Hjørring hørte forleden et foredrag med Thomas Mølgaard, der fortalte om sin tur til fods fra Mexico til Canada.
4.300 km på stier der ofte kun var 40 cm brede. De første 500 km gennem en ørken hvor solen skinnede ubønhørligt og varmen føltes ulidelig midt på dagen.
De sidste km af turen, skulle gennemføres inden der faldt for meget sne.
Turen gik gennem 14 indianer-reservater, 19 canyons, 57 bjergpas.
Turen skulle gennemføres på 5 - 6 måneder for at lykkes.
En vigtig lærdom var, at det er meget vigtigt at have opdaterede kort, da det viste sig, at der forventedes en kilde til vand, som var totalt udtørret.
- Thomas krydrede foredraget med de mest fantastiske billeder, ja det føltes næsten som at have været med på turen, dog uden de strabadser og de udfordringer, som Thomas havde på helt tæt hold.
En dejlig dag, hvor vi oplevede, at der var så stor interesse, at der var venteliste til arrangementer. Vi har nu kun et arrangement tilbage inden sommerferien, nemlig en tur til FUR, og den er også overtegnet.
Til gengæld har vi sendt program for 2. halvår til trykning og glæder os til snart at byde på endnu mange gode arrangementer, lyder det fra Ældre Sagen i Hjørring.