1000 karameller: Rullende fastelavn
Fastelavnsfest 1. marts i Lundergårdhallen
HJØRRING: LIUF gymnastik holder igen i år fastelavnsfest på rulleskøjter. Der er fire fastelavnstønder med mere end 1000 karameller - og præmie til bedst udklædte. LIUF gymnastik har rulleskøjte-løb i Lundergårdshallen hver fredag aften fra 19 – 21 hele vinteren. Fastelavnsfesten løber af staben 1. marts. Tøndeslagning er ca. 19.45. ”Rulleskøjtehallen” (Lundergårdshallen) er et populært sted at være fredag aften. Der bliver holdt mange fødselsdage og klassearrangementer i forbindelse med rulleskøjteløb. Alle er velkommen. Det koster 20 kroner at komme ind, og skal man låne rulleskøjter koster det også 20 kr. Egne rulleskøjter må bruges - rengjorte og uden bremseklods.