Livet her

100 deltog i golfdyst med Sparekassen Vendsyssel

Hjørring Golfklub var vært for Company Day

03. september 2019 kl. 12:40

HJØRRING: Sparekassen Vendsyssel har afviklet Company Day i Hjørring Golfklub for en række indbudte kunder og gæster. Ved morgenbord blev de godt 100 deltagere fra 18 forskellige klubber budt velkommen af Regionsdirektør Casper N. Larsen, der gennemgik dagens program og glædede sig over den flotte opbakning og rekorddeltagelsen.

Herefter kunne Erhvervsdirektør Ejner Munk Svendsen fortælle om turnerings proportionerne, opdelingen i rækker, nærmest flaget og andre praktiske ting. Spillerne var derefter klar til at blive sendt ud på Hjørring Golfklubs Øst og Nord sløjfer til en gunstart kl. 9.00 for at dyste om de mange flotte præmier.

Som et ekstra incitament var der en Seat Mii fra Dalsgaard biler på hul Øst 5 til den dygtige og heldige spiller, der lavede den første hole in one på hullet. Desværre var der ingen af deltagerne som fandt vej til hullet i et slag, om end et par deltagere var tæt på, så bilen måtte desværre returneres.

Under runden var der to servicevogne med medarbejdere fra Sparekassen Vendsyssel rundt på sløjferne for at sørge for at spillerne fik noget at drikke samt frugt og chokolade. Så kunne de også lige få en snak med deltagerne og høre hvordan runden gik. Deltagerne gav udtryk for, at det er et flot kundearrangement som Sparekassen Vendsyssel nu igennem en del år har stået bag i Hjørring Golfklub. Fra morgenstunden var der desværre lidt regn, men det tog deltagerne i stiv arm og løftet paraply, og det fik ikke indflydelse på det gode humør blandt deltagerne og jo længere op på formiddagen vi kom, jo bedre blev vejret.

Ved godt 13.30 tiden begyndte deltagerne at komme ind efter runden og kunne nyde en forfriskning inden alle kunne få stillet sulten med en dejlig frokost i Golf Cafeen, medens det endelige resultat blev gjort op og præmierne kunne uddeles af Ejner Munk Svendsen og Michael Svendsen til de dygtigste golfere.

De bedst placerede blev:

Herre A-Rækken: 1. Kristian Juels Thomsen, 37 p 2. Gunnar Andersen, 36 p 3. Egon Møller Jensen 35 p.

Herre B-rækken: 1. Gunnar Trudslev, 36 p 2. Preben Frydkjær 25 p 3. Per Friberg, 33 p.

Dame-rækken: 1. Elsebeth Jørgensen, 38 p 2. Birgit Andersen, 37 p 3. Kirsten Thomsen, 36 p.

Annonceret indhold

Nyeste