10.000 til 12.000 besøgte Naturmødet

05. juni 2017 kl. 09.19

- Naturmødet 2017 er nu vel overstået og vi tillader os i al ubeskedenhed at kalde mødet en kæmpe succes. I løbet af den 18.-20. maj lagde 10.000-12.000 mennesker vejen forbi Hirtshals for at høre debatter, deltage i aktiviteter eller besøge de mange stande.

Sådan skriver sekretariatet for Naturmødet i en foreløbig evaluering af 2. udgave af mødet i Hirtshals.

- Forvaltningen af vores fælles natur var i den grad på dagsordenen og parter med forskellige holdninger mødte hinanden i konstruktive debatter/samtaler. Vejret var overvejende pænt - og folk udenbys fra fik lov at stifte bekendtskab med fænomenet havgus, som kan få temperaturen til at falde fra 24 til 12 grader i løbet af en halv time, lyder en af kommentarerne.

Det kan være svært at nå det hele på Naturmødet. Derfor har sekretariatet samlet videoer af udvalgte oplæg og samtaler på LIFE og LEARN på Naturmødets YouTube-kanal. Her kan interesserede også finde diverse præsentationer fra LEARN-scenen her.

- Vi arbejder hele tiden målrettet på at gøre oplevelsen af næste års Naturmøde endnu bedre end det forrige. Derfor er din mening vigtig for os. Vi håber du har lyst til at hjælpe os ved at svare på nogle få spørgsmål omkring din deltagelse i Naturmødet 2017, skriver sekretariatet i en opfordring til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse.

Naturmødet næste gang afvikles i dagene 24.-26. maj 2018.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste