Billede beskrivelse

Knallertkører ramte bil og fik taget en blodprøve

48-årig måtte en tur på hospitalet med lettere skader

26. marts 2023 kl. 20.51
Opdateret 27. marts 2023 kl. 16.56

HIRTSHALS: En 48-årig mand fra Hirtshals måtte søndag eftermiddag en tur på hospitalet efter et mindre færdselsuheld kl. 16.18 på Jørgen Fibigersgade.

Her stødte knallertkøreren ind i en bil ført af en 64-årig kvinde, der holdt stille for at svinge til venstre ad Doggerbanke. Det overså knallertkøreren, der kom bagfra.

Ifølge Nordjyllands Politi kom knallertkøreren lettere til skade ved uheldet.

- Og så har vi mistanke om, at han måske var påvirket, så vi har fået taget en blodprøve på ham, forklarer vagtchef Bruno Brix.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste