Kirsten Købmand står bag disken i Havnekiosken
HIRTSHALS: Den lille købmand i Hirtshals hedder Havnekiosken, og det er Kirsten Borup - også kaldet Kirsten Købmand - der står bag disken sammen med tre af hendes ansatte.
Havnekiosken er en lille, god købmand, der bringer varer ud til folk, som ikke har mulighed for at komme ind i butikken.
Der er seks supermarkeder i Hirtshals – og så den lille købmand i Havnegade i Hirtshals – og det er beviset på, at der også er plads til den lille købmand.
Som Kirsten Borup siger:
– Én af de ting, der er vigtige for os, er den gode service og den gode snak med folk, der kommer ind i butikken. Og så har vi et bredt kiosksortiment med en stor afdeling med blade og tidsskrifter. Derudover har vi altid tilbud på vores 11 kg og 10 kg gasflasker, samt tilbud på en kasse Hof eller Tuborg.
Havnekiosken har også Lotto – og en stor spillehal med 15 spillemaskiner og spilleautomater.
Kirsten Borup fortæller, at den 28. juni kører hun en kampagne med temaet "Tøm en gasbil", hvor der vil være ekstra gode tilbud på 10 og 11 kg flasker. Det er Nordbrug Energi – som tidligere hed Prima Gas – der kommer med gasbilen denne dag.
Derudover har Kirsten Købmand fået fremstillet et Hirtshals-badehåndklæde med et foto af Hirtshals Fyr vævet ind. Det kan købes for kun 175,00 kroner.
– Det var en idé, vi fik, og så fik vi lov til at bruge et foto fra fotograf Arturs Pirazkov fra Hirtshals.