Billede beskrivelse

Jubler over triple-jubilæum: - Vi får til tider skudt i skoen, at det kun er børn der arbejder i detail

15. august 2023 kl. 06.01
Opdateret kl. 09.20

Snart skal fnugfjerneren i sving, så den røde løber tager sig ordentligt ud:

September byder nemlig på hele tre jubilæer i Føtex i Hjørring - og er en klar indikation på, at der er ansat andet end ungarbejdere.

- Vi får til tider skudt i skoen, at det kun er børn der arbejder i detail - men jeg vil mene, at dette er med til at bevise det modsatte. Det er en fornøjelse at arbejde med et mix aldersmæssigt, hvor nutidens ungdom blandes med os ”gamle”. Det giver en god dynamik , en super god stemning, masser af energi … og lidt følelsen af at være en stor familie, lyder det fra varehuschef Morten Kjær.

- Jeg er stolt af, at vi stadigt kan ”holde på” de erfarne medarbejder. De har en rigtig god forståelse af service overfor kunderne og ikke mindst er de med til at forme de unge kollegaer, tilføjer han.

De tre jubilarer, som der holdes reception for, er:

Billede beskrivelse

* Kim Kjærgaard, der er butiksassistent i kolonialafdeling, kan fejre 25 års jubilæum. Kim er uddannet i A-Z  og er i Føtex Hjørring for anden gang.

Billede beskrivelse

* Anette Valentinussen, der er bager/konditor, fejrer også 25 års jubilæum i Salling Group. Anette har været bager i Føtex Frederikshavn, men kom til Hjørring, da den nye Føtex åbnede på Bispetorv i Hjørring - med eget bageri - tilbage i september 2010.

Billede beskrivelse

* Dorte Thomsen, der er kasse-assistent og ansvarlig for modtagelse, rundvisning og ikke mindst opdragelse af alle nye medarbejder i Føtex Hjørring, fejrer 40 års jubilæum - alle årene har hun været i Hjørring.

Tre receptioner

Der holdes reception for Dorte Thomsen 1. september fra klokken 10.30 - 13.30.

Der holdes reception for Kim Kjærgaard 8. september fra klokken 18.30 - 22.30.

Der holdes reception for Anette Valentinussen 22. september fra klokken 11 - 14.

Receptionerne - der holdes i kantinen i Føtex i Hjørring - er som regel for familie, gamle kollegaer og venner - men der kan også dukke kunder op.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste