Billede beskrivelse

Jette med bøn: En dag om året skal de føle sig som deres jævnaldrende

07. november 2023 kl. 10.14

Behovet for Julehjælp er større end nogensinde.

I løbet af de seneste år har antallet af ansøgninger til Dansk Folkehjælps Julehjælp slået kedelige rekorder. I 2022 søgte hele 18.796 børnefamilier om hjælp.

Det fortæller Jette Videnkjær formand for Dansk Folkehjælp i Hjørring.

- Børnefamilier, der lever i fattigdom, og som søger Julehjælp hos os, har i forvejen en presset økonomi. Der er over 50.000 børn i Danmark der lever i fattigdom. Og når julen står for døren, mærkes det ekstra tydeligt for især børnene. Børn, som i forvejen oplever mange afsavn i hverdagen, og som derfor kan have udsigt til, at juleaften bliver en aften som alle andre, fordi deres mor eller far hverken har råd til julemad eller gaver.

- Vi ved, hvor vigtigt det er, at børnene en dag om året kan føle sig som deres jævnaldrende og nyde en glædelig juleaften, siger formanden, der påpeger, at der mere end nogensinde brug for hjælp.

Jette Videnkjær fortæller, at den 30. november er er etableret erhvervspaneler i mange byer, bl.a. i Hjørring, hvor erhvervsfolk/virksomhedsejere giver en hjælpende hånd og i en time ringer rundt til andre virksomheder. Sidste år gav denne indsamling på landsplan ca. 21. mill kr.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste