Kasper tog chancen - og det gav pote
HIRTSHALS: Rema 1000 i Hirtshals tog chancen og fyldte op med udendørs blomster og planter – og det gav et godt salg.
– Som vi slet ikke havde troet var muligt, siger Jens Nielsen, der er købmand i butikken.
– Fordi vi havde pladsen foran butikken, og fordi vi selv troede på idéen om at blive byens store udendørs blomsterforhandler, gik vi i gang, siger købmanden.
– Det er også fordi, vi har Jens, som passer blomsterne rigtig godt, at vi kastede os ud i projektet. Salget har været forrygende – og er det stadig. Vi får blomster hjem hver anden dag, og de kræver også en del behandling med vand og oprydning hele tiden, siger Jens Nielsen, som sørger for, at blomsterne altid tager sig godt ud.
Rema 1000 kom jo til at ligge på et fantastisk synligt sted i byen, og det gør, at hver gang man kører forbi butikken, kan man se det store blomstermarked. Så kører man ind på den store parkeringsplads, hvor det er nemt at holde med bilen og tage en tur i blomsterparken.
Man tager en vogn, fylder den op og går ind til kassen, hvor man oplyser, hvor mange man har af hver slags – og så kan det jo ikke blive nemmere.
Kasper Knudsen og Jens Nielsen tror også, at det netop er beliggenheden, der er med til at gøre blomstersalget til så stor en succes, som det er blevet til.