Jakobs malerfirma har 11 ansatte og 6 biler
HIRTSHALS: Indehaveren Jakob Skjoldemose har nu haft Hirtshals Malerforretning i 11 år.
Jakob Skjoldemose købte Hirtshals Malerforretning af Byens Maler Jens for 11 år siden, og det er gået rigtig godt i de år.
– Vi maler for private og for virksomheder af enhver art, og nogle af vores store kunder er boligselskaberne, som vi maler rigtig meget for hele tiden, siger Jakob Skjoldemose.
– Det med at male er en stor tillidssag. Man skal kunne regne med, at der altid bliver brugt kvalitetsmaling, og så skal grundarbejdet være grundigt udført. Ellers bliver arbejdet ikke godt nok. Vi skal kunne male, så det holder, og vi skal altid vælge den rigtige type maling. Derudover skal vores priser være rimelige – og det sørger vi alt sammen for, fordi det giver tilfredse kunder, og det er noget af det mest vigtige i vores branche, siger han.