De præmierede hunde.
Livet her

Jagthunde var til markprøve

02. marts 2023 kl. 14:00

Jagtforeningerne i Sindal og Ugilt har afholdt deres årlige forårsmarkprøve for stående jagthunde.

Det oplyser foreningerne, der skriver:

- Vejret viste sig fra en forholdsvis positiv side med en del sol og en meget kraftig nordlig vind. Temperaturen sneg sig op på 3 grader. I Lørslev fik man et par meget kraftige haglbyger om formiddagen.

- Terrænerne i Sindal og Lørslev var efter den mest våde januar nogensinde målt i Danmark pænt besat med agerhøns, idet der blev set ca. 50 agerhøns. Det er en klar fremgang i forhold til tidligere år. Der var især i Lørslev betydelig fremgang i antallet af agerhøns. Der blev desuden set ca. fem fasaner, to skovsnepper og ca. 10 harer plus en enkelt ræv samt mindst 50 rådyr.

Sidst på eftermiddagen samledes de 28 hundeførere til præmieuddelingen. 10 hundeførere ud af 28 (syv for-skellige hunderacer) kunne drage stolte hjem med deres præmierede hunde.

Annonceret indhold

Nyeste