Billede beskrivelse

Her skal tusindvis af vælgere stemme på nyt afstemningssted

Mere end 5000 vælgere i Hjørring skal sætte deres kryds på en ny adresse i byen

12. oktober 2022 kl. 14.33
Opdateret kl. 15.37

HJØRRING: Mere end 5000 vælgere skal afgive deres stemme et nyt sted i Hjørring, når der er folketingsvalg 1. november.

Ved det seneste folketingsvalg havde 5200 borgere mulighed for at afgive deres stemme på Vendelbohus, men ved det kommende valg skal de i stedet troppe op på Vendsyssel Teater på Banegårdspladsen.

Årsagen er det aktuelle gravearbejde i Hjørrings bymidte, hvor et forskønnelses- og klimaprojekt er ved at tage form. Det indebærer også gravearbejde foran Vendelbohus.

- Så det er ikke hensigtsmæssigt at bruge Vendelbohus af hensyn til tilgængeligheden, forklarer Helle Larsen fra borgmesterkontoret.

Der er 21 afstemningssteder i Hjørring kommune.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste