Gymnasieelever havde sund sex på skoleskemaet
Eleverne på Hjørring Gymnasium har haft en dag med sund sex på skoleskemaet, hvor de blandt andet lærte om seksuelt overførte sygdomme, digital krænkelse og unges seksuelles rettigheder.
Det oplyser Hjørring Gymnasium i en pressemeddelelse.
- Fra dette skoleår er det blevet obligatorisk med seksualundervisning på alle gymnasiale uddannelser. Undervisningen skal ifølge børne- og undervisningsministeriet sikre, at eleverne stifter bekendtskab med emner som samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførbare sygdomme, oplyser de.
Oplægsholderne var sundhedsplejerskerne Birgitte Koch og Tina Geertsen fra Hjørring Kommune samt SSP-konsulenterne Mads Hardahl-Haugaard og Anders Høngaard.
Der var også mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne og til repræsentanter fra Headspace, som tilbyder gratis og anonym samtale til unge mellem 12 og 25 år.