Genbrug fyldte 20 år: Det blev fejret
TORNBY: Lørdag den 24. maj blev der fejret 20-års jubilæum hos IM Genbrug i Tornby.
Mange gæster lagde vejen forbi jubilæet, hvor der blev serveret kaffe og rundstykker til alle.
Der var 50 % rabat på hele butikken, hvilket tiltrak mange kunder. Der var travlhed ved kassen hele dagen.
Det er dog de mange frivillige, der hvert år formår at sælge genbrugsartikler for mange tusinde kroner, og overskuddet går til de svageste i samfundet, søndagsskolerne og flere andre velgørende formål inden for missionsarbejdet.
Der var travlhed hele dagen lørdag den 24. maj til 20 års jubilæet hos IM Genbrug i Tornby. Jens Brændgaard.
Der var også stor hygge ved kaffebordene, og det bidrog til det lokale sammenhold, som Tornby er kendt for. En aktivitet som et 20-års jubilæum med 50 % rabat skaber liv og glæde blandt områdets beboere.