Billede beskrivelse

Fyld kirkerne: Høstgudstjenester med sang, frugt og fællesskab

17. august 2024 kl. 06.00

LØKKEN: Høsten, glæden og livet fejres i Løkken Storpastorat. Traditionen tro markeres høsten med flere gudstjenester i sognene, hvor taknemmeligheden over høstens gaver og det liv, den bringer til både mennesker og dyr, står i centrum. 

Det fortæller Løkken Storpastorat.

Kirkerne vil være smukt pyntet, og de traditionelle høstsalmer vil lyde, ligesom kor vil medvirke ved udvalgte gudstjenester. Hele ugen samles der ind til Folkekirkens Nødhjælp for at støtte verdens fattigste, hvilket er en vigtig måde at dele høstens overflod på.

Vrensted Kirke søndag den 8. september kl. 9.30

Løkken Sangkor deltager med sang. Menigheden opfordres til at medbringe overskydende frugt, grønt, hjemmelavet marmelade eller andre varer, der kan sælges efter gudstjenesten. 

Overskuddet går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp. Efter gudstjenesten bydes der på kaffe og rundstykker.

Børglum Kirke søndag den 8. september kl. 11.00

Rubjerg Knudekoret synger, og Dóra Haraszti medvirker på fløjte. Menigheden opfordres til at medbringe overskydende frugt, grønt, hjemmelavet marmelade eller andet, der kan sælges efter gudstjenesten.

Overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælp. Der serveres stående kaffe i våbenhuset efter gudstjenesten.

Løkken Kirke søndag den 15. september kl. 9.30

Løkken Sangkor medvirker med sang. Efter gudstjenesten er der kaffe og rundstykker i sognegården.

Rubjerg Kirke søndag den 15. september kl. 11.00

Dóra Haraszti spiller fløjte under gudstjenesten. Menigheden opfordres til at medbringe overskydende frugt, grønt, hjemmelavet marmelade eller andet, der kan sælges efter gudstjenesten. 

Overskuddet går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp. Efter gudstjenesten bydes der på kaffe og kage.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste