Skoleleder Karina Sejerskilde fra Hundelev Friskole. 
Livet her

Friskole sætter sikkerheden højt

17. marts 2023 kl. 07:52

Tirsdag og torsdag i uge 11 samt onsdag i uge 12 er der førstehjælp på skoleskemaet på Hundelev Friskole. I uge 11 er det børnene, der skal lære at give førstehjælp, mens det i uge 12 er skolens ansatte. 

Og det kan tilmed foregå i arbejdstiden, fordi byens frivillige sørger for aktiviteter for eleverne imens, fortæller friskolen i en omtale. 

Førstehjælpskurset bliver bl.a. finansieret af skolens støtteforening, og det er også byens frivillige, der sørger for, at det ikke alene er skolens elever, der kan lære livreddende førstehjælp. På onsdag i næste uge er det nemlig de ansattes tur til at komme på skolebænken. Skolens ansatte skal nemlig på førstehjælpskursus onsdag formiddag, imens alle klassetrin bliver undervist i alt fra syltning til tysk af byens frivillige.

Sikkerhed er vigtigt

- Når skolen på den måde sætter førstehjælp på skoleskemaet, er det for at sikre en tryg skole, hvor alle er forberedt på, hvad man stiller op i en nødsituation, fortæller Karina Sejerskilde, som er skoleleder på Hundelev Friskole.

- Det er så dejligt, at det har kunnet lade sig gøre at finansiere kurset for både børn og voksne på skolen, så vi får et fælles sprog for, hvordan vi kan hjælpe hinanden, hvis uheldet er ude, lyder det fra skolelederen.

Annonceret indhold

Nyeste