Billede beskrivelse

Fortuna Hjørring befæstede tredjepladsen

Sejren over Kolding bragte dog ikke Fortuna Hjørring nærmere den Champions League-givende andenplads

22. april 2023 kl. 17.37

HJØRRING: Med en sejr på 2-1 over Kolding cementerede Fortuna Hjørring lørdag tredjepladsen i Gjensidige Kvindeligaens slutspil.

Renee Marie Guion og Rikke Dybdahl scorede Fortuna Hjørrings mål i sejren, der betyder, at der nu er ni point ned til FC Thy-Thisted Q på fjerdepladsen. Thyboerne spiller dog først søndag på hjemmebane mod FC Nordsjælland.

Desværre for Fortuna Hjørring bragte lørdagens sejr ikke holdet nærmere den Champions League-givende andenplads. Brøndby besejrede lørdag topholdet fra HB Køge og har derfor stadig hele 13 point ned til Fortuna Hjørring med syv runder tilbage.

Fortuna Hjørrings næste opgave er på lørdag på udebane mod HB Køge.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste