Billede beskrivelse

Fortuna henter belaruser med vildt målgennemsnit

Belarusiske Anastasiya Pabiahaila kommer til fra FC Minsk i hjemlandet 

25. februar 2023 kl. 11.03

HJØRRING: Fortuna Hjørring har hentet det belarusiske stortalent Anastasiya Pabiahaila. 

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse. 

Den 19-årige midtbanespiller har de seneste tre sæsoner spillet for FC Minsk i hjemlandet Belarus. Det er en målfarlig kvinde, der nu har tilsluttet sig truppen i Fortuna Hjørring. 

I 2022 blev hun ligatopscorer i den belarusiske Premier League med 35 mål i 26 kampe. Samtidig blev hun kåret til ligaens bedste midtbanespiller. Året forinden blev det til 25 mål i 22 kampe. 

Det er ikke ofte, at Anastasiya Pabiahaila går fra banen uden at have fået netmaskerne til at blafre. Den 19-årige angriber har de seneste tre sæsoner scoret i alt 65 mål i 67 kampe for FC Minsk. 

- Fortuna har sukket efter en spiller, der vil på måltavlen, og det tyder på, at man har fundet hende her, skriver Fortuna Hjørring i pressemeddelelsen. 

Trods sin unge alder kommer Anastasiya Pabiahaila også med international erfaring. I de tre sæsoner for FC Minsk har hun spiller i Champions League alle år, mens det også er blevet til fem kampe for det belarusiske landshold.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste