Første DM til klubben: Guld til Hjørring med overbevisende sejr
HJØRRING: Tømmermændene er nok ved at være fordampet, men i weekenden blev det fejret efter alle kunstens regler, at Hjørring Futsal Klubs U19-drenge vandt guld, da de på overbevisende vis slog Gentofte 3-0.
Det er den unge klubs første Danmarksmesterskab nogensinde, og da spillerne kom hjem var der fejring af drengene på Zwei Grosse.
- Efter en fantastisk finale blev Futsal Gentofte besejret 3-0 efter mål af August Harritsø, Asger Mørch og Mathias Toft. DM-titlen er kulminationen på en fantastisk sæson, hvor de unge gutter har slidt og slæbt på træningsbanen og leveret flotte præstationer - på U19-holdet, 1. Div holdet og for enkelte på Liga-holdet. Fremtiden ser lys ud, jubler klubben på facebook.