Linda Kolby, Sanne Godtliebsen, Gitte Stiller og Pia Stjerslev - de fire forretningsdrivende har smøget ærmerne op for at skabe flere aktiviteter i Strømgade.
Livet her

Fire koncerter og et show: Det kan du opleve i den nye gågade

04. maj 2023 kl. 06:00

HJØRRING: Fra maj til september sættes der ekstra fut i fejemøget i Strømgade.

Hjørrings nyrenoverede gågade kommer nemlig til at danne rammen om fire koncerter og et trylleshow.

Det er butikker i Strømgade og Stokbrogade - i samarbejde med Hjørring Handel - der har punget ud for at koble sig på arrangementet "Gang i Danmark", der lokalt er blevet omdøbt til "Gang i Strømgade".

- Vi vil gerne skabe flere aktiviteter i den nyrenoverede gågade, som jo allerede trækker folk, siger Sanne Godtliebsen, House & Jeff. 

Allerede 6. maj går det løs med Fede Finn & Funny Boyz, mens der er trylleskole 20. maj.

Sussi & Drengene giver koncert 17. juni, Basim 12. august - Kalles store trommeshow sætter et højlydt punktum for "Gang i Strømgade" 9. september.

Alle arrangementerne begynder klokken 12 midt i Strømgade.

Annonceret indhold

Nyeste