Billede beskrivelse

Deltag i årets sidste kunstfernisering hos Vrå Bryghus fredag 13. december

10. december 2024 kl. 06.03
Opdateret kl. 14.33

VRÅ: I rækken af ferniseringer hos Vrå Bryghus er man kommet til årets sidste fremvisning, der samtidig også dækker den første udstilling i det nye år, idet både Per Nissen og Nina Christensen viser kunst.

Ferniseringen foregår fredag 13. december 2024 fra kl. 14.00 til kl. 17.00 i de hyggelige lokaler i Vrås gamle stationsbygning, og som altid er der gratis entré, hvor alle interesserede er meget velkomne.

Per Nissen

Den første af de 2 kunstnere, der dækker de 2 mørkeste måneder i året, er Per Nissen, som med sin pensel fanger nysgerrige blikke, ligesom han i en længere årrække har lavet spændende keramik.

Per, der i øvrigt har arbejdet som frisør i mere end 4 årtier, har altid befundet sig godt i kreative miljøer, og beskriver sine billeder som abstrakte med en smule naturalisme, hvoraf nogle også har titler.

Nina Christensen

Den anden kunstner er Nina Christensen, der oprindeligt er fra Norge, men siden 2019 har boet i Tårs sammen med sin danske mand på en nedlagt landejendom, hvor hun benytter sine kreative evner.

Udover at arbejde som SOSU-hjælper hos Ældrecenter Lundgården, så bliver tiden brugt på at male abstrakt med fluid art, hvor hun elsker at bruge metoden med flydende akrylmaling på bomuldslærred.

Hun nyder, at hun ikke på forhånd ved, hvordan resultatet bliver, og at beskuerens fantasi og øjne muligvis finder nyt indhold i alle billeder, som nemt kan følges på Instagram via: artbyninachristensen

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste