Billede beskrivelse

Super Brugsen i Løkken tændte atter lys i mørket

25. november 2024 kl. 20.01

LØKKEN: For hver by og egn rundt omkring i landet foregår der ofte noget særligt, som symboliserer en bestemt tid på året - og i Løkken har vi Super Brugsen, der tændte 11.650 LED-lys for at markere julen.

Billede beskrivelse

Dette foregik torsdag 14. november, og som sædvanligt var der mødt rigtig mange mennesker frem for at opleve den specielle stemning med de smukke lys udenfor på dagligvarebutikkens facade.

Julemagi med traditioner

Forud havde der været kormusik, så alle kunne komme endnu mere i julehumør, mens salget af brændte mandler fra Munken & Bønnen og smagfuld mad fra Hanstholm Fish and Chips var et hit.

Billede beskrivelse

Efter at lysene var blevet tændt, så kunne alle lune sig på gratis gløgg og æbleskiver inde i forretningen, hvor der i øvrigt var 15% rabat - og de mange tiltag skabte endnu engang ekstra travlhed.

En flot afslutning på året

Super Brugsen i Løkken har generelt markeret sig med mange aktiviteter på det seneste, og programmet er fortsat efter den årlige lystændingsfest, idet man kunne byde på en unik vinaften i uge 47.

Billede beskrivelse

I samarbejde med Martin Mygdam og vinfirmaet Gallovini, så kunne man deltage ved en spændende aften hos Myggens med dejlig mad og vin fredag 22. november - og 92 glade gæster nød timerne i topkvalitetens tegn.

Billede beskrivelse

Fra torsdag 28. november til søndag 1. december i uge 48 bliver den årlige medisterfest afholdt i butikken, hvilket igen krydres med masser af fantastiske tilbud, aktiviteter og god underholdning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste