Billede beskrivelse

Rekorddag i Hirtshals: 5.000 gæster til veterantræf

10. august 2025 kl. 19.37

HIRTSHALS: Hirtshals Veterantræf slog alle rekorder lørdag den 9. august, hvor det anslås, at der var omkring 5.000 besøgende.

Butikker og restauranter har aldrig oplevet noget lignende på én dag med så mange mennesker i byen.

Billede beskrivelse

Der var cirka 500 veteranbiler til veterantræffet, og de var opstillet i gaderne, på parkeringspladserne, på Den Grønne Plads samt på området neden for trappen.

Billede beskrivelse

Formand for Hirtshals Handel og Erhverv, Tommy Høj, og handelschef Per Martensen var glade for, at denne aktivitet blev så stor en succes. De udtrykte også stor taknemmelighed over for de mere end 50 frivillige, som hjalp til med det hele denne dag.

Billede beskrivelse

Der var veteranbiler, veteranmotorcykler, veteranknallerter, veteranmilitærkøretøjer, traktorer, lastbiler og campingvogne i Nørregade og på Kystvejen, samt på Den Grønne Plads og på Sydvestkajen neden for trappen, hvor der også var koncert med Wild Wax Five på scenen ved Hirtshals Fiskehus. Her var der samlet rigtig mange mennesker.

Billede beskrivelse

Det var en dag, der går lidt over i historien med så mange besøgende. Vejret var desuden fantastisk godt – præcis som det har været til de mange øvrige arrangementer, der har fundet sted i Hirtshals denne sommer.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste