Billede beskrivelse

Reception: Ny klinik i Hjørring træner din hjerne

05. oktober 2025 kl. 11.01
Opdateret 06. oktober 2025 kl. 12.20

HJØRRING: Torsdag den 9. oktober klokken 13-17 er der åbningsreception hos EEG klinikken, der åbner i ”Den Gamle Arrest” i Jernbanegade 12 i Hjørring.

Omdrejningspunktet er Neurofeedback, der er en teknologi, der kan træne hjernen til at fungere bedre og øge den emotionelle velvære, forklarer Jette Myglegaard, der er stifter af EEG Institute.

- Populært sagt, så kan vi træne hjernen fra vugge til krukke, og den yngste jeg har trænet, var bare 1 år, siger hun og fortsætter:

- Ved at måle hjernens elektriske aktivitet med små sensorer på hovedet, er det muligt at give hjernen tilbagemeldinger på, hvordan den arbejder via syn og hørelse. Det gør det muligt at træne hjernen og lindre psykiske og fysiske problemstillinger uden anvendelse af medicin eller samtaleterapi, forklarer Jette Myglegaard og fortsætter:

- Præcis som kroppen styrkes af fysisk træning, kan neurofeedback styrke hjernens evne til at regulere tanker, sanser, adfærd, følelser, smerter med mere.

Billede beskrivelse

Der vil blive serveret lidt ”godt til ganen,” og besøgende ved receptionen får også mulighed for at gå rundt til fem stationer, der på hver sin måde fortæller om neurofeedback.

Foruden Jette Myglegaard og Berit Hellesøe fra EEG Institute, er det muligt at møde en klient, der fortæller om, hvad behandlingen har betydet i hverdagen. Speciallæge i psykiatri Henning Laugesen, vil fortælle om anvendelse af neurofeedback i forhold til mennesker med psykiske lidelser og misbrug. Annika Lindgren viser ved en station, hvordan behandlingen foregår, og Morten Trabjerg Nyborg vil på sin station oplyse om, hvordan teknologien understøtter bedre selvregulering samt fortælle om de seneste studier indenfor neurofeedback.

EEG Institute har klinikker over hele landet.

– Vi har valgt at åbne i den skønne, gamle bygning i Jernbanegade, fordi den ligger centralt i forhold til blandt andet banegården, forklarer Jette Myglegaard, der til dagligt har sin base i Horne.

Hun åbner, at rigtigt mange vil kigge forbi.

– Og selvom det er en reception, så behøver man altså ikke tænke på gaver. Kom med din nysgerrighed i stedet, siger hun med et smil.

EEG-klinikken får 2-3 faste trænere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste