Billede beskrivelse

Nordjyske stemmer på Vendsyssel Teater

03. april 2025 kl. 14.02

HJØRRING: Søndag 13. april klokken 19.00 giver Vendsyssel Teater en række kvindelige artister en stemme.

Her åbnes dørene til en ganske særlig koncert med en række kvindelige nordjyske sangerinder.

Her kan man høre sange fra AVA, Charlotte-Amalie og Nordjysk Pigekor, der alle både synger sammen og hver for sig.

AVA, alias Anna Vind Andersen, kommer oprindeligt fra Hjørring, og foruden kærlighedssange synger hun også en sang om at være glad for, hvor man kommer fra.

Anna Vind Andersen har tidligere sunget i Nordjysk Pigekor, og derfor er hun ekstra glad for koncerten, hvor koret også skal fremføre to af hendes sange i et arrangement lavet af musikeren Morten Kjær.

Billede beskrivelse

Charlotte-Amalie kommer fra Gug ved Aalborg, og hun synger om mere alvorlige emner som for eksempel overgreb og psykisk sårbarhed.

Charlotte-Amalie studerer sammen med Anna Vind Andersen på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, hvor begge er i gang med sangskriveruddannelsen. Derfor lå det lige til højrebenet, at de to også skrev en sang til koncerten, hvilket er blevet til en sang om Nordjylland.

Nordjysk Pigekor skal undervejs synge kor til nogle af de sange, der fremføres, og dermed kommer man til at høre nye og anderledes toner fra koret.

- Det har været sjovt, men også krævende at kaste koret ud i denne pop-genre, som ikke er det, vi har mest af på vores repertoire. Men det har også været fedt at lave noget, som er anderledes, siger dirigent for Nordjysk Pigekor, Christina Kjærulff.

Billede beskrivelse

En musikalsk blandin

Koret får dog også en afdeling under koncerten, hvor sange fra korets eget repertoire fremføres.

- På den måde bliver koncerten en musikalsk blanding på kryds og tværs, hvor alle kunstnere optræder alene og sammen, siger Christina Kjærulff.

Hun glæder sig over, at Vendsyssel Teater sætter spotlys på talentfulde kvindelige sangere, og at kunsterne på tværs får sange og musik til at gå op i en højere enhed.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste