Ni revyforestillinger på to uger: Nu starter billetsalget
HJØRRING: Med titlen "Man kan nennemt komme galt afsted" skulle man tro, at Lundergård Revyen i Hjørring på forhånd ser ind i problemer.
Det gør den nu ikke - tværtimod, forsikrer holdet.
Revyen har lagt sig i selen for igen at levere en revy af høj klasse, både hvad angår tekster, skuespil og musik.
- Næ, revyens titel henviser mere til den tid og den verden vi lever i, hvor der bliver vendt op og ned på mange ting, konstaterer Jens Lyngbøl, der er PR-person i revyen.
Revyen er igen i år instrueret af Anne Mette Nors og Dorete Mørch. Musikken er i år lagt i hænderne på Peter Jungersen, der har debut som kapelmester for revyen.
På scenen er det garvede revyskuespillere, men også en debutant i Lundergård Revyen, nemlig Randi Kjærsgaard Krøgholt, der dog har trådt sine revysko i andre lokale revyer.
Revyen har premiere fredag den 17. april, og billetsalget starter fredag den 20. februar 2026 klokken 10:00 på hjemmesiden lundergaarddrevyen.dk.
Revyen spiller til og med fredag den 1. maj. Det er i alt 9 forestillinger. 3 fredage med spisning, revy og dans samt 6 hverdage.
På revyens hjemmesiden kan man læse om det fulde program, herunder om spisning og hvem der spiller op til dans de 3 fredage, oplyser Jens Lyngbøl.