Billede beskrivelse

Musikkorps holder to julekoncerter

20. november 2024 kl. 06.04

HJØRRING/HIRTSHALS: Traditionen tro spiller Hjemmeværnets Musikkorps Nordjylland julekoncert i Hirtshals og Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring.

I år ligger koncerterne henholdsvis onsdag den 27. november i Sct. Catharinæ i Hjørring og onsdag den 4. december i Hirtshals Kirke - begge dage er koncerten kl. 19.30.

Det oplyser Per R. Nielsen på vegne af Musikkorpset.

Billede beskrivelse

På programmet er en bred vifte af nyt og gammel musik fra både Danmark og udlandet.

- Publikum får også rørt sangstemmerne til et par af vores gode gamle julesalmer og en enkelt sang som vi gerne vil præsentere for publikum, skrevet af Cicilie Vennerlin, som er datter af en tidligere dirigent for musikkorpset, fortæller Per R. Nielsen.

Han fremhæver også et par andre klassikere nemlig ”The Snowman" og "Walking in the Air" fra tegnefilmen "The Snowman" fra 1982.

- Tegnefilmen er uden ord, men med masser at skøn musik og handler om en lille dreng der bygger en snemand, som om natten på magisk vis bliver levende og de to drager ud på eventyr sammen, fortæller han.

Musikkorpset bruger november på at spille julemusik hver øveaften.

- Der har været holdt ekstra øvelørdag med vores faste instruktør og Paul J. Cook, der ligeledes står med "pinden" til koncerterne. En dag hvor der blev øvet og kigget ned i detaljerne i musikken, slutter Per R. Nielsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste