Billede beskrivelse

Musikikon tager på afskedsturné - og besøger Hjørring på sin vej

10. april 2026 kl. 17.00

HJØRRING: Musikikonet Niels Skousen har rundet de 80 år.

Og så meddelte han i september sidste år, at han indstiller sin turnévirksomhed efter mere end 50 år i showbusiness. 

Afskedskoncerterne vil finde sted i foråret 2026, og blandt andet i Hjørring får man besøg af ham på Vendelbohus.

Det sker lørdag 2. maj, lyder det i en pressemeddelelse. 

En lang karriere

Niels Skousen startede sin karriere med albummet 'Herfra hvor vi står', som han skrev alle sangene til. 

Med dette album indskrev han sig i dansk rockhistorie som en personlig og følsom sangskriver med en usædvanlig dybde i sin lyrik. 

Sammen med Peter Ingemann på bas og som bandleder, blev de en markant duo på scenen som Skousen & Ingemann.

Nu, som 82-årig, er Niels Skousen stadig aktiv og med sig har han et band bestående af Kristoffer Munck Mortensen (guitar), Anders Mathiasen (guitar), Jens Hein (bas) og Bjørn Hebøll (trommer).

Når man spørger Niels Skousen, hvad han bringer med sig til sit publikum, svarer han kort og godt:

- Mine sange handler om dig og mig. Det, vi gør med og mod hinanden. De handler om tid og bevægelse, om grænser og håb, om erindring og tilstedeværelse. De er et nedslag i tiden og samtidig et blik på de år, vi i fællesskab har været vidner til.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste