Billede beskrivelse

Musik i Martins Have kom godt fra start - og nu lurer måske en ny tradition

22. juni 2025 kl. 08.15

SINDAL: Hos Martin i Sindal er andet end selskabslokaler og mad ud af huset. 

Lørdag blev haven bag det gamle hotel forvandlet til en levende musikscene, da “Musik i Martins Have” for første gang løb af stablen. 

I strålende sommervejr nød de 500 publikummer en dag med alsidig live-musik og godt samvær.

Billede beskrivelse

Navnkundige Ib Grønbech åbnede løjerne. I en times tid bidrog entertaineren med solid blanding af humor og musik. Bittermoon spillede to sæt, mens Rasmus Nøhr skabte god stemning med sine folk-toner.

Aftenen blev skudt i gang med Johnny Madsen Tribute, inden bandet Tennis toppede den første udgave af Musik i Martins Have. Undervejs fyldte Mobildiskotek Unique pauserne med stemningsfulde toner.

- Det har været fantastisk at se så mange samlet i haven, siger arrangørerne, Betinna Hald og Martin Uggerhal. 

- Vi har længe haft en koncert som denne i tankerne. Haven er velegnet til mange forskellige tiltag. Vi bruger den til vores selskaber, men den kan sagtens bære et musikalsk arrangement også, konstaterer Betinna. 

Billede beskrivelse

Hun takker samtidig for den solide opbakning. 

- Rema 1000 i Sindal har været med på sidelinjen. Med fuldt hus og 500 publikummer kan vi kun være tilfredse.

Billede beskrivelse

Arrangørerne regner da også med at vende tilbage med endnu en udgave næste sommer. - Det må vi hellere, fastslår Martin Uggerhal. 

- Tilbagemeldingerne har været meget positive, og måske kan vi gøre det til en årlig tradition.

Musik i Martins Have blev i øvrigt indrammet af streetfoodboder, ligesom gæsterne i aftentimerne kunne stille sulten via en indbydende buffet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste