Billede beskrivelse

Mød en ægte falk, slanger og nuttede bamser i Metropol i vinterferien

14. februar 2025 kl. 14.02

HJØRRING: Vinterferiens program starter allerede lørdag 15. februar. Her er der besøg af Hjørring Esport. De stiller udstyr frem mellem 10.00 og 16.00, så det er muligt at spille og høre om foreningen.

– Vi glæder os altid over at få besøg af vores lokale foreningsliv, og jeg er sikker på, at børn i alle aldre skal hen forbi Hjørring Esport, siger Jane Melgaard, der er marketing manager i centeret.

De har efterhånden haft besøg af en del forskellige dyr i METROPOL Shopping Center, og vinterferien er ingen undtagelse.

Billede beskrivelse

– Vi ved, at dyr er noget, der interesserer både børn og voksne, og vi glæder os til at give hele familien en oplevelse på den her måde, siger Jane Melgaard Olesen,

Hun fortæller, at det er første gang, at der er besøg af en vaskeægte falk. Den flotte sakerfalk, der har navnet Lucky, og som til daglig bor i Ørnereservatet, kigger forbi mandag 17. februar klokken 11.00-14.00.

Mandag og tirsdag er det muligt at hilse på guiderne Nordsøen Oceanarium. De kommer og fortæller om Nordsøens små og store dyr. Det sker begge dage klokken 11.00-13.00.

Slangetæmmeren, Peter Løve Mark, kommer også forbi med to af sine kvælerslanger. Det sker tirsdag 18. februar klokken 11-11.45 og 12.30-13.15, samt 19. februar klokken 11-11.45 og 12.30-13.15.

Billede beskrivelse

– Han er efterhånden lidt af en kending her. Mange spørger efter ham, og både børn og voksne elsker at høre ham fortælle om slangerne, fortæller Jane Melgaard Olesen.

Er man ikke så meget til dyr med en puls, så er der også besøg af bamsefabrikken på centertorvet. Det sker torsdag den 20. februar klokken 11.00-15.00 og fredag den 21. februar klokken 11.00-15.00. Her kan børn op til 13 år lave en bamse for en halvtredser.

Hele ugen er det også muligt at gå på jagt efter dyr i en skattejagt, hvor der er gavekort på spil.

Lørdag er der ansigtsmaling fra 11.00-15.00.

Billede beskrivelse

Alle dage er det muligt at købe en børnebillet til 65 kroner, der giver børnene mulighed for at komme rundt i butikkerne og få gaver og mad, samt adgang til Nordsøen Oceanarium.

Alle, der afleverer deres bon fra METROPOL Shopping Center, deltager i en konkurrence. Det foregår ved, at man skriver sit navn og telefonnummer på bagsiden af den bonkopi, man får, når man handler. Den skal afleveres ved konkurrence- standeren ved torvet ved Kvickly.

Se hele programmet på METROPOL Shopping Centers hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste