Lokale jægere går forrest i landsdækkende vildttælling

HJØRRING: Igen i år har mange jægere rundt omkring i Danmark meldt sig frivilligt til at hjælpe med at tælle vildt i hele landet – også i lokalområdet. Nordjylland og især Hjørring Kommune er meget flot repræsenteret i indsatsen.

– Det er så markant, at der bliver talt om det i resten af landet. Stor ros til de lokale jægere. Det kan vi godt være stolte af, sagde formand for Jægerråd Hjørring, Regnar Bæk, da Jægerrådet tirsdag den 3. marts holdt opstartsmøde for repræsentanter fra de frivillige tællelaug i Hjørring Kommune samt andre interesserede.

Til mødet deltog også Danmarks Jægerforbunds projektleder for bestandsovervågning, Sandie Lohse Sørensen. Hun indledte sit oplæg med at understrege den lokale indsats:

– I har lidt en særlig status heroppe.

Herefter fortalte hun om arbejdet med at inspirere andre egne af landet til at opnå samme høje engagement.

Jægerrådsformand Regnar Bæk (th) viste et kort med de nuværende 27 tælleruter i Hjørring Kommune. Kortet viser, at der stadig er plads til flere ruter. På landsplan er der aktuelt oprettet 193 tælleruter. Foto: Mette Marquardsen

Elektronisk registrering

På mødet fortalte Sandie Lohse Sørensen om bestandsovervågning generelt og præsenterede samtidig en ny app til registrering af vildt.

Selve tællingerne foregår i perioden fra 1. marts til 15. april. Her kører de frivillige langs fastlagte ruter med højst 20 km/t. De er udstyret med kraftige lamper eller termiske spottere samt kikkerter, mens de registrerer det vildt, de observerer.

Tidligere blev observationerne noteret på detaljerede, trykte kort, som efterfølgende blev indsendt til registrering. Fra i år kan observationerne i stedet indberettes digitalt direkte fra kort i den nye app.

Nataktive arter

De arter, der tælles, er hare, ræv, rådyr, dådyr, krondyr, grævling, ilder, mårhund, skovmår, husmår, huskat, mink, kanin, odder og ulv.

Da det er nataktive dyr, foregår tællingerne efter solnedgang.

Projektet er etableret i et samarbejde mellem DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, Aage V. Jensen Naturfond og Danmarks Jægerforbund.

De indsamlede data bruges sammen med andre undersøgelser til at vurdere udviklingen i bestandene af de forskellige arter. Oplysningerne giver samtidig vigtig viden om naturens generelle tilstand og om de lokale vildtbestande.

Mere retvisende data

Tidligere blev bestandsestimater i høj grad baseret på jægernes lovpligtige indberetninger af nedlagt vildt. Disse tal er dog usikre, fordi de afhænger af, hvad jægerne faktisk skyder.

For eksempel spises hare ikke i samme omfang som tidligere. Derfor nedlægges der færre harer, og antallet af indberetninger er faldet gennem mange år. Det giver et misvisende billede af, hvor mange harer der reelt findes i naturen.

De frivillige vildttællinger registrerer derimod levende dyr og giver derfor et mere retvisende billede af bestandene.

Hvis man i marts og april ser langsomt kørende biler med kraftigt lys ud til siderne, er der derfor sandsynligvis tale om frivillige deltagere i et såkaldt citizen science-projekt. Politiet er orienteret, og alle biler er mærket med en stor refleks med teksten ”Vildttælling”.

Mange muligheder for at bidrage

Jægere har flere muligheder for at bidrage til bestandsovervågning. Observationer af vildt kan indberettes via Danmarks Jægerforbunds app Jæger. Her kan jægere også registrere vægten på nedlagte svømmeænder.

Tænder fra nedlagte kronhjorte kan desuden indsendes til aldersbestemmelse. Der gennemføres også agerhønetællinger, og den 14. og 15. marts afholdes en landsdækkende kønsoptælling af edderfugle.

Alle disse data bruges i videnskabelige analyser til at vurdere bestandens sundhed og udvikling.