Billede beskrivelse

Kunstner Lise Vestergaard fortæller om sin praksis

17. maj 2025 kl. 17.00

HJØRRING: Publikum inviteres til en inspirerende aften med samtidskunstneren Lise Vestergaard, der deler indblik i sin kunstneriske praksis og de idéer, der ligger bag den aktuelle udstilling Be More - Use Less.

Det foregår tirsdag den 20. maj kl. 19.00-20.30. 

Det fortæller arrangørerne. 

Billede beskrivelse

Udstillingen Be More - Use Less er skabt af Lise Vestergaard (f. 1976) i samarbejde med energikoncernen EWII. Værkerne opfordrer til omtanke i hverdagen og et lavere forbrug. Gennem sin kunst udfordrer Vestergaard vanetænkning og sætter fokus på bæredygtighed.

Arrangementet er gratis efter betalt entré eller ved medlemskab af KLUB VKM. Tilmelding er ikke nødvendig. 

Om kunstneren

Lise Vestergaard, oprindeligt fra Hjørring, henter inspiration i graffitiens formsprog – en kunstform, hun har beskæftiget sig med siden barndommen. 

Billede beskrivelse

I dag arbejder hun med Trash Art skabt af genbrugsmaterialer, Street Art og værker, der bærer en stærk vision: at sætte gang i samtalen om forbrug og klima – en samtale, der kan føre til konkret handling.

Be More - Use Less vises på Vendsyssel Kunstmuseum til 15. juni 2025.

Udstillingsprojektet er støttet af Spar Nord Fonden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste