Billede beskrivelse

Julestemning i Hirtshals: Julemanden og isskulpturer indtager byen

10. december 2024 kl. 17.01

HIRTSHALS: Det sker ting og sager i byen på lørdag. Først kommer julemanden sejlende til Hirtshals. Og efterfølgende afholdes der en isskulpturfestival på Den Grønne Plads.

Fra kl. 10 til kl. 14.30 kan man opleve, hvordan der skabes imponerende kunstværker i is på Den Grønne Plads. De lokale kunstnere, der deltager, er Morten Lykke, Adam Mowen, Henrik "Woodpek" Sigensgaard, Vibeke Stensgaard og Anna Johansdottir.

Mens man venter på julemandens ankomst, serveres der gratis kaffe og varm kakao ved Hirtshals Fiskehus, der ligger lige neden for trappen. 

Klokken 12.00 ankommer julemanden til kajen neden for trappen, og herfra følges børn og voksne med julemanden til pladsen ved Brinck Isenkram. 

På pladsen uddeles der slikposer til alle børn, mens de voksne kan få en bjesk til at varme sig på.

Fra kl. 12.30 til 13.30 serveres der gratis æbleskiver fra Aktivitetsvognen på Den Grønne Plads.

Det hele er arrangeret af Hirtshals Handel og Erhverv samt Hirtshals Turisme.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste