Billede beskrivelse

Hvad foregår der i logen: Snart kan du få svaret

24. august 2025 kl. 17.03

HJØRRING: Hos Odd Fellow Loge nr. 30 Vendsyssel er de klar til at tage hul på endnu en sæson. Det betyder også, at der er mulighed for at høre om logens arbejde.

Den 23. september åbner logen nemlig dørene for alle, der er nysgerrige på, hvad Odd Fellow egentlig er.

Det fortæller Jan Bruun Pedersen, der er undermester i Odd Fellow Loge nr. 30 Vendsyssel.

- Det er en af sæsonens højdepunkter, fortæller han om aftenen, der også byder på oplæg fra Hirtshals Havn, fællesspisning og mulighed for at stille spørgsmål til brødrene og mærke stemningen i logen.

- Logen er et fantastisk sted at komme. Her finder man den ro og tid til fordybelse, som mange savner i en travl hverdag. Vores ritualer, traditioner og sammenhold gør en stor forskel – og giver plads til både refleksion og fællesskab, siger Jan Bruun Pedersen. 

Billede beskrivelse

Han fortæller, at logen starter sæsonen 2. september, og at der er aktiviteter hver tirsdag. Sæsonens program omfatter blandt andet udflugter, hvor også ægtefæller og samlevere er med, foredrag, besøg hos andre loger i og uden for Odd Fellow Ordenen og netværk og samvær på tværs.

Tilmelding sker til Eksmester Torsten Rene Olesen på mail: torsten.olesen@gmail.com eller telefon: 24849815. Der er planlagt et lignende arrangement tirsdag den 25. november.

Odd Fellow Loge nr. 30 Vendsyssel holder til i Dronningensgade 24 i Hjørring.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste