Billede beskrivelse

Hjørring Teater: Bredt repertoire og billetter til 1985 priser

18. maj 2025 kl. 06.02

HJØRRING: Hjørring Teater, der har til huse på Vendelbohus, er nu klar til at præsentere sit repertoire for sæsonen 2025-2026.

Sådan lyder meldingen fra Anette Dige Ovesen, der er daglig leder af Hjørring Teater.

I foråret besøger Folketeateret Hjørring med forestillingen ”Glade Dage” af Samuel Becketts,der har Lone Rødbroe i hovedrollen.

Folketeateret er også på besøg i efteråret med forestillingen ”Præsten fra Vejlby,” som er nyt teater, der er baseret på Sten Steensen Blichers klassiker.

Billede beskrivelse

Der er dog også komedier på programmet, og sæsonen starter i september med komedien ”Nye tider” med Waage Sandø og Pia Jondal i hovedrollerne.

Familien er i fokus i foråret 2026, hvor komedien, ”Far flytter ind,” spiller på scenen på Vendelbohus.

Traditionen tro er der også en familieforestilling på repertoiret. I år kan Hjørring Teater præsentere Sigurd Barrett med hans helt nye forestilling, ”Sigurds Rumrejse,” der kan ses af børn fra 5 år og op.

Teaterbutikken fejrer 40-års fødselsdag

Hjørring Teater har helt siden 1882 skaffet professionelt teater til byen. I 1968 blev Hjørring Teater stiftet som den teaterforening den er i dag, og med en frivillig bestyrelse, der i 1985 købte den lille teaterbutik i Nørregade.

Billede beskrivelse

- Så vi glæder os over, at vi i 2025 kan fejre Teaterbutikkens 40-års fødselsdag. Bestyrelsen har besluttet, at det skal fejres ved at udbyde forestillingen ”Sat i verden,” der præsenteres af Det Kongelige Teater til en billetpris som den var i 1985. Vi håber, at mange både unge og mere modne vil finde vej til teatret denne aften med en billetpris på 107 kroner, siger Anette Dige Ovesen.

Musik og underholdning

Det er også musikalske indslag på programmet. Det gælder blandt andet Annette Heick og Jesper Lundgaards forestilling ”Musical og fortællinger.”

Også Joachim Knop, der er mest kendt som operasanger, besøger Hjørring. Han fortæller om, hvordan han har måttet overgive sig til jazzens rytmer.

Billede beskrivelse

Der er også gensyn med teatergruppen MusicalDanmark. De præsenterer ”Høj sol over Aarhus” med de største hits Aarhus i 1980 og fremad.

2026 fejres i starten af januar med revy- og filmperler, der bliver leveret af OperetteKompagniet i deres forestilling, ”Solitudevej.”

Teatertruppen HMS Pinafore slutter sæsonen med forestillingen ”Præriens skrappe sangere.”

– Vi er alt ret stolte af vores program for den kommende sæson, siger Anette Dige Ovesen.

Hun minder også om, at et nyt tiltag i den forgangne sæson gør, at der nu er et såkaldt ”Teatervennerbord,” hvor gæster, der har lyst til en lille snak, hvad enten de kommer alene eller sammen med andre, kan gå hen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste