Fra sygeplejerske til minister: Flemming fortæller
ASTRUP: Tirsdag den 25. marts kl. 19.30 byder Astrup og Omegns Borger- og Forsamlingshus velkommen til en spændende aften med Flemming Møller Mortensen. Under foredraget "Fra sygeplejerske til folketingsmedlem, minister og klosterforstander" deler han sin inspirerende livsrejse.
Det fortæller arrangørerne i en omtale.
Flemming Møller Mortensen har arbejdet som sygeplejerske i forskellige dele af verden, herunder Grønland og blandt spedalske i Indien. Han har haft en politisk karriere som folketingsmedlem for Socialdemokratiet og har tidligere været minister for udviklingssamarbejde samt minister for nordisk samarbejde. I dag er han klosterforstander på Aalborg Kloster.
Aftenen arrangeres af Grundtvigsk Forum i Astrup og Astrup Menighedsråd, og alle er hjerteligt velkomne.