Demensvenlig sangfællesskab jubler i dur
HJØRRING: Der er ekstra kraft på skalaerne hos Sangkraft Hjørring og Aktivitetsområdet i Hjørring Kommune.
De har nemlig mandag den 16. juni modtaget en donation på 25.000 kroner fra Velliv Foreningen til Demensvenlig Sangfællesskab, der ledes af musikterapeut Karina Erland Jensen.
Det oplyser Annette Bo Nielsen, der er projektleder i Sangkraft Hjørring i en pressemeddelelse.
Demensvenlig Sangfællesskab finder sted hver mandag formiddag i RAV-lokalerne, Østergade 9C Hjørring, hvor deltagerne synger sammen en times tid, og derefter serveres en kop kaffe.
Annette Bo Nielsen oplyser også, at der stadig er plads til flere i det musikalske fællesskab.
Man er meget velkommen til at tage en ven eller pårørende med, og det er gratis at synge med, oplyser hun.
Tilmelding sker til: Dorthe.rueskov.andersen@hjoerring.dk