Beat The Drum: The Runrig Experience vender tilbage til Vendelbohus
HJØRRING: Musikforeningen I morgen er det jul, mor ser frem til at gentage succesen fra 2023, hvor Beat The Drum fyldte salen til bristepunktet.
Meget tyder på, at det sker igen i 2026.
Denne gang foregår det 30. januar kl. 20.00 i Vendelbohus, fortæller arrangørerne.
Publikum kan glæde sig til endnu en aften i selskab med Beat The Drum – et professionelt tribute-band, der hylder det skotske keltiske rockband Runrig.
Runrig var et af Skotlands mest succesrige bands med en stor og trofast fanskare, ikke mindst i Danmark og Tyskland.
Beat The Drum – The Runrig Experience søger ikke blot at gengive Runrigs optrædener, men ønsker at skabe en oplevelse, der ærer bandets arv og bringer musikken videre til nye og gamle fans.