Billede beskrivelse

Årets julemarkeder i Hjørring og omegn

25. november 2025 kl. 06.02
Opdateret 02. december 2025 kl. 13.02

HJØRRING: Julen nærmer sig så småt, og flere steder har julebelysning allerede fået lov at sætte stemningen.

Og der er da ikke noget, der slår et godt julemarked, når det kommer til hygge - så vi har her lavet et lille overblik over julemarkeder i Hjørring Kommune, som du kan overveje at besøge i den kommende tid 🎅🏻

Mangler vi noget på listen? Så skriv gerne til frhe@dnmh.dk - listen opdateres løbende!

Billede beskrivelse

Julemarked på Børglum Kloster, Vrå

Kom indenfor og oplev klosterets private, julepyntede kongesal og stuer, som kun åbnes for besøgende denne ene gang om året.

Julemarkedet er Børglum Klosters største begivenhed, hvor du i den renoverede hestestald kan opleve et varieret udvalg af boder med kunst, håndværk og lokale maddelikatesser. Derudover kan du nyde, alt hvad der hører det klassiske julebord til i julecaféen, der holder åbent i weekenderne.

Hvor? 
Børglum Kloster - Børglum Klostervej 255 B, 9760 Vrå

Hvornår? 
6. og 7. december klokken 10-16.
13. og 14. december klokken 10-16. 

Hvor meget? 
120 kroner for voksne. 50 kroner for børn (7-12 år).

Julemarked i den gamle biograf, Lønstrup

Tag afsted til en eventyrlig weekend, når den gamle biograf i Lønstrup åbner dørene for årets julemarked. 

Julemarkedet har tæt på 40 år på bagen, og her er gløggen af en gammel kær opskrift.

I biografsalen finder du blandt andet papirblomster, plantefarvet garn og chokolade. Derudover er der naturligvis både æbleskiver, gløgg og andre lækkerier.

Hvor?
Lønstrup Gl. Biograf - Strandvejen 100, 9800 Hjørring

Hvornår?
Lørdag d. 13. december kl. 11-17
Søndag d. 14. december kl. 11-17

Hvor meget?
Gratis entré

Billede beskrivelse

Julemarked i Højene hallen, Hjørring

Der er dømt op til den helt store juledag, når Skibsby-Højene Idrætsforening inviterer til julemarked i Højene hallen.

Her er der både boder, tombola, æbleskiver og gløgg - og ikke mindst en juletræsfest om eftermiddagen.

Hvor?
Højene hallen - Vellingshøjvej 380B, 9800 Hjørring

Hvornår?
Lørdag d. 20. december kl. 12-17.30
Juletræsfesten starter kl. 15.

Hvor meget?
40 kroner for voksne. 30 kroner for børn.

Julemarked på Tversted Skole

Kom til det årlige hyggelige julemarked på Tversted skole. På julemarkedet kan du opleve mange hyggelige boder med alt hvad hjertet begærer. Her er håndværk, kunsthåndværk, design, antik, grafik, tekstil, keramik, smykker, dekoration, papir, juletræssalg, vinbar, kaffebar, madboder, delikatesser, julebag, konfekt og chokolade.

Billede beskrivelse

Under markedet vil skolens restaurant også være åben.

Hvor?
Tversted Skole - Skolevej 13, Tversted, Bindslev

Hvornår?
Lørdag d. 6. og søndag d. 7. december kl. 10-17.

Hvor meget?
Gratis!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste