Billede beskrivelse

Energiselskab får ny direktør: - Vi står over for store forandringer

Den nuværende direktør har valgt at gå på pension i forbindelse med sit 40 års jubilæum

21. august 2023 kl. 15.01

Nord Energi, der forsyner omkring 100.000 husstande med strøm og desuden leverer fibernet til en række forbrugere, skal have ny direktør.

Adm. direktør Peder Kjeldgaard har således valgt at gå på pension i forbindelse med sit 40 års jubilæum den 1. september 2023. 

Billede beskrivelse

Det oplyser Nord Energi i en pressemeddelelse.

Ny adm. direktør bliver Per Hylle, som hidtil har været direktør i Nord Energi Net A/S. 

Billede beskrivelse

Per Hylle, som er 51 år gammel, kom til Nord Energi i 2017, og har tidligere haft lederjobs hos Energinet, HEF og Eniig. 

Bestyrelsesformand Jens Møller Lee siger:

- Vi står over for store forandringer i forbindelse med den grønne omstilling, og her kommer Pers kompetencer indenfor stærkstrømsområdet os til gode. Per har mange års erfaring fra andre net-selskaber og sidder som næstformand i Green Power Denmarks Netudvalg. Han har derfor det rette fundament til de fremtidige forandringer i forbindelse med den grønne omstilling.

Privat er Per Hylle gift med Trine, som er gymnasielærer på Hjørring Gymnasium og sammen har de tre børn.

Nord Energi har domicil på Ørstedsvej i Hjørring, mens selskabet Nord Energi Fibernet A/S er lokaliseret på Håndværkervej i Brønderslev.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste