Billede beskrivelse

Dyr trup giver Vendsyssel FF nyt underskud

Massivt øgede personaleomkostninger gav igen røde tal hos Vendsyssel FF

12. april 2023 kl. 15.23
Opdateret kl. 21.53

VRÅ: Vendsyssel FF kom ud af 2022 med et underskud på 8,1 millioner kroner.

Det fremgår af den årsrapport, som fodboldklubben netop har offentliggjort. Andet halvår af 2021 resulterede i et underskud på 8,7 millioner kroner.

Underskuddet i 2022 er trods øgede indtægter især et resultat af, at personaleomkostningerne steget markant i forhold til 2021.

Vendsyssel FF brugte i underkanten af 24 millioner på personaleomkostninger i 2022 mod godt 10 millioner i andet halvår af året før.

- Selskabet har i indeværende regnskabsår foretaget massive investeringer i såvel spillertrup, trænerstab, administrativt personale, træningsfaciliteter samt sponsorfaciliteter, hvilket har påvirket resultat negativt. 

- De nævnte investeringer har været en nødvendig konsekvens efter Core Sport Capital AG’s ejerskab. Resultatet er ligeledes negativt påvirket af fratrædelsesordninger med administrativt personale samt ophævelse af spilleraftaler. Årets underskud skal derfor ses i lyset af ovenstående, men er som forventet, lyder det i Vendsyssel FF's ledelsesberetning.

Klubejer Jacob Andersen og dennes holdingselskab har givet en støtteerklæring, der sikrer Vendsyssel FF's likviditet frem til 31. december 2023. Fra og med sæsonen 2023-2024 forventer Vendsyssel FF at generere overskud.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste