Ditec Hjørring i nye rammer: Samme ekspertise – frisk energi
HJØRRING: Hos Ditec i Hjørring er der sket noget nyt. Den 1. maj flyttede indehaver Noah Manly i nye og mere moderne lokaler, som han nu deler med en anden virksomhed. Lokalet er mindre end tidligere, men stemningen er bedre, for nu er Noah en del af et fællesskab, hvor han før var alene.
- Jeg spiser ikke længere min frokost alene, og det er faktisk rart, fortæller ham.
Eksperten i bilpleje
Ditec i Hjørring tilbyder alt indenfor professionel bilpleje – både indvendig og udvendig rengøring, polering, lakforsegling og keramisk coating. Noah står selv for det hele, og han har i øjeblikket en praktikant med i dagligdagen.
- Mine kunder spænder bredt. Det er alle der holder af deres bil – unge som ældre, små som store biler, fortæller han.
Coating med kvalitet og lang holdbarhed
Bilplejeindustrien er præget af stor konkurrence, men ifølge Noah adskiller Ditec sig især med sine keramiske coatings. Han arbejder med tre typer, hvoraf den mest holdbare beskytter bilen i op til ni år.
- Den her 9-års coating består af to lag og har en holdbarhed, jeg ikke har set mange andre steder. Det er en af de ting, der gør forskellen, siger han.
Forventningsafstemning og tillid
Noah lægger stor vægt på den menneskelige relation i sit arbejde. Når kunder investerer i bilpleje, skal de føle sig trygge og hørt.
- Det handler om tillid. Jeg går meget op i at afstemme forventninger og skabe en god relation. Det betyder meget, fortæller Noah.
Nye muligheder i horisonten
Flytningen har ikke ændret på Ditecs ydelser – alt er som før, bare i en ny og opdateret ramme. Men Noah har også ønsker og planer for fremtiden.
- Jeg vil gerne kunne tilbyde stenslagsbeskyttende folie på sigt. Det er et naturligt næste skridt, fortæller han.
Ditec Hjørring kan nu findes på Læsøvej i Hjørring.