Her er det fru Fjordbak, Tommy Høj og fru Toldbod ved postkassen til den store julekonkurrence. Foto: Jens Brændgaard
Det vælter ind med lodder i den røde postkasse
HIRTSHALS: På hvert lod er der handlet for 1.000 kroner lokalt i Hirtshals, og det vil sige, at det har genereret en omsætning på 2,7 millioner kroner fra de lokale butikker i Hirtshals.
Der bliver kåret cirka 70 vindere, der hver har vundet et gavekort på 200 kroner, og mandag den 22. december er sidste dag, man kan indlevere lod, for tirsdag den 23. december trækkes hovedgevinsten på 7.500 kroner.
Der har været gevinster til en samlet værdi på 30.500 kroner, når man også medregner 2. præmien på 3.000 kroner og 3. præmien på 1.600 kroner.
Det er de lokale butikker i Hirtshals, som er medlem af Hirtshals Handel og Erhverv, der har stået for hele arrangementet – med tovholderen Tommy Høj fra Høj Data i Nørregade i Hirtshals.