Vandreteater på bakketoppen: Børglum Kloster fik besøg af fantastiske skuespillere

BØRGLUM: Årets sommer har været en blandet landhandel med varieret vejr, men denne aften var der flot solskin i vindige Vendsyssel, hvor Børglum Kloster bød velkommen til mødet med Børglums Stemmer.

Her kunne publikum opleve nogle af Danmarks dygtigste skuespillere, der portrætterede flere velkendte personligheder, som i en eller anden form har haft en relation til det historiske kloster.

Skuespillets kunst

I første sekvens kan man indenfor opleve den berømte danske digter, H. C. Andersen, der spilles af Kristian Halken - og det tager ikke lang tid, før man glemmer, at der er tale om skuespil.

Øjeblikket gribes blandt andet med poesi, en historie om spøgelser, bøvl med halsen og et bekendtskab med balletskolen, hvorefter et par mindre overbevisende pirouetter giver alle et smil.

Igennem det korte stykke formår skuespilleren at vise endog mange facetter i mennesket; det bølger ofte sådan frem og tilbage i humør, og det er et gennemgående tema i flere af akterne.

Rottbøll-kvinderne

Udenfor står Gudrun Elisabeth Rottbøll herefter klar ved gravstenen - på fortrinlig vis spillet af folkekære Sonja Oppenhagen, som med dyb nærhed fortæller om krigen og Danmarks besættelse.

Herunder om sønnen Miks død 26. september 1942, hvor hun efterfølgende så hans skikkelse gå igennem stuerne - og satte klostrets møllevinger i kors som symbolet på hans afsked til livet.

Den gribende og hjerteskærende fortælling fænger tydeligt publikum, som bagefter bliver bedt om at gå over til Rosalie Frederikke Rottbøll, der med fin indlevelse spilles af Lotte Andersen.

Rosalie overtog sammen med sin mand klosterdriften i 1910, og med 790 tønder land og 85 værelser, så var det åbenlyst, at der var behov for at sætte alt i system - det gælder også i dag!

Stykket fremføres, så man igen føler, at det er virkelighed, og hun vælger blandt andet at komme ind omkring brudekjoler i silke, kvinders valgret og sit klaverspil i klostrets kongesal.

Første penselstrøg

Gæsterne bliver nu gelejdet over til Carla Philip Røder, som spiller maleren Marie Triepcke, der på en rejse med Anna Ancher til Paris møder P. S. Krøyer, som hun senere giftede sig med.

I stykket fortæller hun om rejsen fra København til Nordjylland, og hvordan hun vil fejre sin 20 års fødselsdag i Kongesalen - dog kæmper hun med sit maleri, og har et raseriudbrud i akten.

Hun søger dog vej, og finder nye måder at male på, blandt andet med fokus på fisk, skibe og huse - og man tager således fra stykket med en oplevelse af det kreative håb midt i det svære.

Næste akt er svært sammenlignelig med den foregående, for her kommer rationel tænkning på en prøve for Knud Sørensen, der spilles af vandreteatrets ophavsmand, Kristian Grumme.

Logisk eller ulogisk?

Knud var landinspektør fra 1950'erne, og på en oktoberaften i 1962 tog familien på en tur til Vendsyssel for at køre forbi Børglum Kloster - men trods at være stedkendt, så var bygningen væk.

Kun Møllen var der, og i sin søgen ser han en mand løbe imod ham, som er ham selv - måske derfor gentager han, at han går 8.269 skridt dagligt, for at have noget logisk at forholde sig til!

Det unaturlige element forekommer også i sidste akt med Frederik Kiær de Kiærskiold, der på fremragende, munter og overrumplende, småråbende vis fremføres af Søren Hauch-Fausbøll.

Den tidligere ejer af klostret var kendt for at være streng, og hans handlinger gjorde, at han angiveligt blev hjemsøgt af de døde, ligesom det siges, at han selv spøgede efter sin egen død.

Da denne akt var færdig havde publikum været igennem en imponerende følelsespalet - dette blev afsluttet med en reflekterende, afslappet artist talk i salen med det berømte Bayeux-tapet.