Via Hansen får undervisning i brugen af hendes eget kamera af tidligere efterskolelærer Svend Wøjcik-Jonasson. Foto: Niels Helver
Det sker

Udstilling på Klitgården: Lokal fotogruppe viser prøver på deres kunnen - åben i denne weekend

12. november 2021 kl. 12:12

Medlemmer af Tversted Fotogruppe samt kunstner Søren Bøggild Lyngbye udstiller fotografier af deres meget forskellige værker på Klitgården i Tversted fra den 12. - 14. november. Udstillingen omfatter 40 store billeder monteret i A3 rammer samt 200 digitale billeder, der vises på storskærm både inde og ude.

Udstillingen åbner fredag med fernisering fra klokken 17 - 19. Lørdag er der udstilling fra klokken 11 - 17 samt ildshow med Søren Bøggild Lyngbye klokken 16.30. Søndag er udstillingens sidste dag, hvor der er åbent fra klokken 11 - 15. Der er gratis adgang til udstillingen, der er støttet af Hjørring Kommune.

Tversted Fotogruppe er ikke en klub med medlemskab og vedtægter, men en gruppe af fotointeresserede, der mødes på Klitgården hver anden mandag fra klokken 19 - 21 i ulige uger i vinterhalvåret. Her hygger de sig med at udveksle erfaringer og ideer. Der tales om billedernes komposition, farver, lys, motiver, beskæringer, og hvordan billederne med få virkemidler bliver bedre. Der er også undervisning i fotoredigering, og tidligere efterskolelærer Svend Wøjcik-Jonasson underviser i brugen af eget kamera.

I sommerhalvåret er der udendørs aktiviteter med fototure i nærområdet og måske nogle heldagsudflugter til spændende steder i Vendsyssel.

Fotogruppen samarbejder også om billedprojekter som eksempelvis billeder fra lokalområdet til udsmykning i virksomheder. Inge Møller, der er en af initiativtageren til Tversted Fotogruppe, har i forbindelse med åbningen af Hos Martin på Hotel Sindal udsmykket selskabslokalerne med flotte billeder fra naturen omkring Sindal og Bindslev.

Alle er velkommen i fotogruppen. For tiden er der 22 ”medlemmer” i alderen fra 20 år til pensionist. Der stilles ingen krav til fotoerfaring eller noget bestemt fotoudstyr, da det er personen bag kameraet, der er afgørende for billedets kvalitet.

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu