Uddeler har store forventninger: Ny flaskeautomat indvies
Torsdag er der officiel indvielse af Super Brugsen i Løkkens nye, moderne Tomra R1 flaskeautomat. Og festlighederne løber af stablen klokken 15.
Maskinen er en forholdsvis stor investering, men maskinen skal lette håndteringen i butikken, men også gøre en kedelig opgave for brugsens medlemmer meget bedre.
- Erfaringen viser, at de nye pantautomater kan være med til at tiltrække kunder fra et større opland til gavn for hele vores by og område, oplyser uddeler Mogens Knudsen, Super Brugsen Løkken.
- Pantautomaten blev færdigmonteret i weekenden, og så kører vi test frem til åbningsdagen torsdag.
Det er på samme dag, at brugsens julebelysning tændes, hvilket sker klokken 17.
Automatgear
Den nye flaskeautomat er en fin, hygiejnisk løsning på pantemballage, idet man let kan tømme sine affaldssække, så fingrene ikke skal ned i poser med rester af øl og vand.
- Vi forventer, at der fremover kommer dobbelt så meget emballage ind i gennem automaten, men samtidig også at ventetiden bliver kort med det nye system, siger uddeleren.
Ved flaskeindleveringen bliver man mødt af en kulisse med et foto af Vesterhawet og de ikoniske badehuse, hvilket også skaber et varmt velkomstområde med en god stemning.
Konkurrence og tilbud
I forbindelse hermed vil der være forskellige aktiviteter, som inkluderer 25 bolde, der sparkes ud fra taget over flaskerummet, hvoraf 15 af boldene vil indeholde en flot gevinst.
Ligeledes vil der foran rummet blive solgt hotdogs for blot 10 kr. - til den pris, mon så ikke, at de bliver solgt som varmt brød til de mange mennesker, der forventes på dagen.
Pantautomaten er den fjerde af sin art i Vendsyssel, hvor man også kan finde den i Tårs, Sindal og Frederikshavn.