Ärkivfoto: Henrik Bo
Det sker

Ud i naturen med Hjemmeværnet - se hvilke ture, du kan koble dig på hvor og hvornår

17. februar 2021 kl. 17:00

HJØRRING: Hele februar holder Hjemmeværnet i Nordjylland en gå/løbe challenge. Alle kan deltage uanset alder og tilhørsforhold til Hjemmeværnet.

Det er gratis at deltage og man kan gå/løbe sammen med resten af Nordjylland. Alle deltagere får en pin for at deltage. Man skal tilmelde sig på Facebook siden “Hjemmeværnet Nordjylland”.

- Mine hjemmeværnssoldater her i Nordjylland har i store dele af 2020 - og nu igen i starten af 2021 - kun i mindre omfang gennemført hjemmeværnsaktiviteter. Disse har været operativt nødvendige for at Hjemmeværnet til stadighed kan være parat til at støtte Forsvaret, Politiet og det øvrige samfund, fortæller oberstløjtnant Jan Johansen, der er chef for Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland.

- Selvom samfundet stort set er lukket ned, så skal vores soldater stadig holde sig i form. Det gør de i deres dagligdag alene, men alligevel sammen. Med dette event ønsker vi at invitere alle andre nordjyder med ud og motionere, siger Jess Nordstrøm Larsen, ledende informationsofficer i en pressemeddelelse.

Lokale events

Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland har 23 kompagnier fordelt over hele Nordjylland. Det enkelte kompagnier laver events, så det er muligt at støtte det lokale kompagni ved at gå for dem. De enkelte kompagnier dyster imod hinanden om flest gåede eller løbede kilometer. Det betyder, at jo flere soldater, der er med og jo flere ”støtter” det lokale kompagni kan få, jo større er chancen for at vinde. Kilometerne registreres i motions app’en STRAVA.

- Konkurrencer er med til at skabe korpsånd i kompagniet. Det skulle motionseventen gerne være med til. Samtidig får jeg mine soldater i bedre form og marchtræning er en militærdisciplin, som vi gerne fastholder, tilføjer Jan Johansen.

Der vil løbende blive udloddet forskellige præmier til deltagerne samtidig med det kompagni med flest registrerede kilometer vil modtage en særlig præmie.

Hjemmeværnskompagni Hjørring

Hjemmeværnskompagni Hjørring inviterer dig og din familie til at gå/løbe. Det kan ske sammen med hjemmeværnsfolkene i grupper af 5, og ellers står ruter og dage alle frit for.

Vil du gå sammen med hjemmeværnets folk, SKAL du tilmelde dig til Claus Møller 72440891 eller til Eller Ketty Kjærsgaard 72440892.

Du kan vælge mellem følgende dage :

Lørdag 20. februar mellem kl. 13 og 14 Mødested.: Hjvg. Aastrupvej 202 9800 Hjørring

Søndag 21. februar mellem kl. 13 og 14 Mødested .: Lønstrup p-pladsen v. Mårup Kirke.

Lørdag 27. februar mellem kl. 13 og 14 Mødested.: Hjvg. Aastrupvej 202, 9800 Hjørring

Søndag 28. februar mellem kl. 13 og 14 Mødested.: Lunken Naturskole, Håndbækvej 144, 9740 Jerslev

- Vi glæder os til at gå/løbe sammen med jer, tag hele familien med og få noget frisk luft og røde kinder, lyder opfordringen fra arrangørerne.

Du skal tilmelde dig på https://www.strava.com/clubs/hvkhjo, for at registrere de km I går/løber.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu