Lige hvor Søren Bangsø og Bjørn Bjørnskov står, er der en synlig løbegrav der fører frem til forhøjningerne bagved med nogle af bunkeranlæggene. Foto: Kirsten Olsen
Det sker

Tur: ”Luftwaffenstützpunkt Hyäne” på den yderste kant: - Vær forberedt på vind i håret

19. juni 2021 kl. 12:15

Mange mennesker er ikke klar over, at Nr. Lyngby under krigen, var hjemsted for en større tysk radarstation med navnet ”Luftwaffenstützpunkt Hyäne”. Denne radarstation var en vigtig del af den tyske atlantvold. Der var i området opstillet en del radarre af forskellig type, og der blev bygget ca. 27 bunkers med forskellige tilhørende funktioner i området.

Nr. Lyngby Borgerforening har skabt ideen at lave en guidet rundvisning, hvor man får forevist bunkers, radarfundamenter, løbegrave osv.

Visualisering af radaren.

Turguide bliver Bjørn Bjørnskov. Han har tidligere været efterskolelærer samt rejseleder på busture rundt om i Europa.

- Der er lagt et stort arbejde i at grave i de historiske kendsgerninger, så turene bliver så oplysende som muligt. Samtidig får man en spændende fortælling med enkeltheder om anlæggets historie, anvendelse, bemanding m.m., fortæller formanden for Nr. Lyngby Beboerforening Søren Bangsø.

På de guidede ture får deltagerne fortalt den spændende historie om anlægget, radarinstallationerne, mandskabet og selve byggeriet. Desuden vises nogle af de tilbageværende bunkers og løbegrave, som ligger synlige i landskabet.

- Det hele er beliggende på den yderste kant i Nr. Lyngby, så man skal være forberedt på lidt vind i håret, siger guide Bjørn Bjørnskov. Han oplyser at der er planlagt 6 – 7 rundvisninger hen over sommeren, ligesom der også kan arrangeres ture for grupper.

Den første rundvisning er tirsdag den 22. juni. kl. 11 Mødested er Solnedgangspladsen i Nr. Lyngby. Varigheden er ca. 1 time og gåturen er på max. 2 km.

Billetter købes hos guiden på dagen eller på Løkken Turistbureau. Kontakt Bjørn Bjørnskov - mobil +45 2113 7488

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu