Tarteletterne med fuglevildt blev nydt i Vejby

06. februar 2022 kl. 08.00

VEJBY: Menighedsrådet i Vejby bød forleden på fællesspisning i Vejby Kulturhus. Maden var tilberedt af noget af efterårets nedlagte vildt og skudt af lokale jægere.

Det lokale madlavningshold af mænd stod for tilberedningen, og de havde lavet tarteletter med fuglevildt. Desuden blev der serveret rådyr og krondyr samt lækkert tilbehør.

Forud for sammenkomsten var der Kyndelmisse-/jagtgudstjenesten i Vejby Kirke, hvor der var smukt pyntet med levende lys og udstoppet vildt. Sognepræst Lea Hoff knyttede ganske fint kyndelmisse, lysets komme, jagt og en af de store salmedigtere sammen under gudstjenesten.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste