Billede beskrivelse

Tapas og Rose Elisabeths smukke musik på Happie

01. november 2024 kl. 06.01

HJØRRING: Torsdag 21. november er der ikke bare noget godt til smagsløgene at finde hos Happie Café og Butik i Østergade.

Her er der nemlig også noget for ørerne på programmet, fortæller indehaver Vivi Harbo.

Hun har arrangeret en tapasaften, der starter 18.30 og slutter cirka klokken 21.00.

Det er den unge musiker Rose Elisabeth, der kommer og spiller.

– Jeg glæder mig rigtigt meget til, at Rose Elisabeth kommer og spiller sin lækre musik. Hun har simpelthen den flotteste blide stemme, siger Vivi Harbo

Selv fortæller Rose Elisabeth, at hun synger med et håb i hjertet.

– Jeg vil gerne være en stemme for de historier, der har brug for at blive hørt, og for de historier, som jeg tror, at vi har brug for at høre, siger hun og fortsætter:

- Jeg håber, at vi sammen kan være med til at fylde Happie med god mad, hygge og håb.

Vivi Harbo oplyser, at tilmelding sker ved betalingen.

– Det koster 375 kroner, og så får man både en lækker tapasanretning, boler og Roses dejlige musik, siger hun.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste